Sct. Jørgensbjerg kirkes organister


Merete Kuhlmann
f. 1962, ansat som organist ved Sct. Jørgensbjerg Kirke i 2001.
Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus med Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1990. Videreuddannelse ved en række mesterkurser. Koncertaktiv som solist og akkompagnatør.
Mange års arbejde som dirigent for børne-/ungdomskor, drengekor samt voksenkor.
Instruktør ved talrige korstævner for børn og unge i FUK-regi (Folkekirkens Ungdomskor).
Komponist af kirkelig kormusik for såvel ligestemmigt som blandet kor, udgivelser via FUK på Kirkemusikforlaget og Ed. Egtved.

Tidligere ansættelser: Hornslet Kirke 1983-91, Nr. Alslev / Nørre Kirkeby Kirker 1991-92, Solrød Kirke / Solrød Strandkirke 1992-93, Skt. Jørgens kirke, Næstved 1993-2001.






Claus Heilmann
f. 1965, har virket som organistassistent ved Sct. Jørgensbjerg Kirke siden 2001.
Han har Præliminær Organisteksamen fra Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde.
Efterfølgende har han modtaget undervisning i orgel på Det kongelige danske Musikkonservatorium (DKDM) hos prof. Hans Fagius og prof. Bine Bryndorf og i korledelse hos prof. Dan-Olof Stenlund.
Han har derudover en uddannelse som sanger med Diplomeksamen fra DKDM og har desuden begået musikvidenskablige studier ved Københavns Universitet. Ved kirken er han leder af Sct. Jørgensbjerg Koret ligesom han er leder af og initiativtager til ad hoc-ensemblet Skt. Ibs Kammerkor.