Sct. Jørgensbjerg kirke

 Skt. Jørgensbjerg Kirke ligger højt på toppen af Skt. Jørgensbjerg med en dejlig udsigt over Roskilde Fjord. Kirkens ældste dele er koret og skibet, som stammer tilbage fra 1000-tallet og er opført af frådsten. Her findes også det ældst bevarede stykke stenarkitektur i Danmark. Noget helt enestående er de slanke rundstave på hjørnerne og midt på skibets langvægge. Sådanne stave kendes ellers kun fra trækirker og de har givet Skt. Jørgensbjerg Kirke betegnelsen "en forstenet stavkirke". I kirken er der mange interessante detaljer, bl.a. er der i væggen indridset en model af en "kogge", et handelsskib fra middelalderen.

Kontakt Henrik Visby for åbning af kirken, 2334 5988.

Sct. Jørgenbjerg Kirke har åbent kl. 10 - 12 på alle hverdage i skolernes sommerferie. Kirken er dog lukket under kirkelige handlinger.

Se Sct. Jørgensbjerg Kirkes hjemmeside